Fynsk erhvervskonference 2024

Bliv klar til at lede fremtidens medarbejdere

Fynsk Erhverv
Viden til vækst er en konference arrangeret af LearnX og Fynsk Erhverv

Gør din virksomhed attraktiv, så I tiltrækker og fastholder ansatte

Viden til vækst er konferencen for erhvervsledere, der ønsker nye perspektiver på, hvordan man skaber en konkurrencedygtig forretning.

Årets tema er tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere. Vi kommer omkring emner som det meningsfulde arbejdsliv, psykologisk tryghed og strategisk ledelse, der samlet set øger fastholdelsen, resultaterne og bundlinjen.

Konferencen giver et 360 graders perspektiv på tidens forventninger til den gode arbejdskultur, der gør, at medarbejdere bliver i deres jobs.

Tilmeld dig i dag og vær sikker på en plads. 

  • 12. september 2024
  • Odense Teater


Konferencier: Julia Lahme

26 %

af fynske virksomheder har i 2023 sagt nej til ordre på grund af manglende arbejdskraft


Når man som leder sætter god arbejdskultur på dagsordenen, betaler det sig. Folk vælger og bliver nemlig i virksomheder, der har fokus på trivsel. 

Al forskning peger også på, at et arbejdsmiljø med psykologisk tryghed øger performance og skaber de bedste, mest langsigtede resultater.

På konferencen får du indblik i den seneste viden inden for ledelse med henblik på tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere. Du hører fra erhvervsledere og fagpersoner, der har skabt resultater med netop dette..

Mød nogle af landets førende

erhvervsledere og fagpersoner

inden for rekruttering og fastholdelse

Christian Ørsted

Christian Ørsted, cand.merc. og ledelsesrådgiver

Ekspert i psykologisk tryghed, ledelse, samarbejde, optimale teams og arbejdsmiljø.




Morten Albæk

Morten Albæk, filosof og erhvervsmand

Ekspert i ledelse, livskvalitet og det moderne menneske.

Emilia Van Hauen

Emilia Van Hauen, kultursociolog og forfatter

Ekspert i diversitet og mangfoldighed på tværs af generationer med speciale i ledelse af generation Z og Y.




Jon Holst-Christensen, Senior Director HR, Velux

Ekspert i udrulningen af arbejdet med psykologisk tryghed i teams og evaluering af effekterne.

Nana Bule

Nana Bule, tidligere direktør for Microsoft Danmark og Island

Ekspert i strategisk ledelse, og hvordan vi sikrer inkluderende arbejdspladser, hvor muligheder er baseret på kompetencer.




Lotte Sodemann Sørensen, Vice President HR, Universal Robots

Ekspert i medarbejderfastholdelse i en af Fyns hurtigst voksende virksomhed. 

"Vores raison d'être er at hjælpe fynske virksomheder med at løse tidens mest presserende udfordringer. Derfor arrangerer vi Viden til vækst, der i første år skal hjælpe erhvervsledere med at sikre tiltrækning og fastholdelse af talent."

- Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv

Program


07.45 

Ankomst - vi serverer morgenmad,  kaffe og te


Jytte Reinholdt - Velkomst

Velkomst og præsentation af formålet for Fynsk Erhvervs udgivelse, Det fynske Vækstbarometer 2023, der ud fra erhvervsanalyser opfordrer fynske virksomheder til at fokusere på deres kerneressourcer - deres ansatte.

  • 08.45 - 09.00

Christian Ørsted - Ledelse og psykologisk tryghed

Fællesnævneren i højtperformende teams er ikke, som mange tror, erfaring eller talent - fællesnævneren er graden af psykologisk tryghed. Hør landets førende ekspert på området fortælle om fænomenet, og hvordan virksomheder som Google har kortlagt undersøgelser over effekten siden 2012.

  • 09.00 - 09.45

Jon Holst-Christensen, Velux - Effekten af psykologisk tryghed i praksis

I starten af 2024 indførte Velux en landsdækkende indsats om et strategisk arbejde med psykologisk tryghed i alle teams. Initiativerne er baseret på forskning, der viser fordele som højere grad af innovation, bedre beslutninger og i sidste ende bedre forretningsresultater. På konferencen får du indblik i de foreløbige resultater - hvor gik det godt, og hvad blev anderledes end forventet?

  • 09.45 - 10.15

10.15

Pause


Emilia Van Hauen - Ledelse af generation Y og Z

De unge generationer kommer ind på arbejdsmarkedet med helt nye forventninger til god arbejdskultur. For at finde og holde på de unge medarbejdere må ledere i dag have øje for diversitet, mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen. Med det kan du skabe en arbejdskultur, der rummer forskelligheder, som alle får gavn af.

  • 10.45 - 11.30

Paneldebat - Emilia Van Hauen, Christian Ørsted og Jon Holst-Christensen

Hør fagpersonerne og erhvervslederen debattere udfordringer og fordele ved arbejdet med psykologisk tryghed og inklusion på tværs af generationer. 

  • 11.30 - 12.00

12.00

Frokost og netværk


Nana Bule - Strategisk og inkluderende ledelse

Hvor ligger ansvaret for at skabe en mangfoldig kultur og organisation, hvor karrieremuligheder er baseret på kompetencer? Nana Bule præsenterer sine erfaringer med strategisk og inkluderende ledelse fra sin tid som direktør i Microsoft Danmark og Island og senere som rådgiver i virksomheder som Goldman Sachs og Novo Nordisk.

  • 13.00 - 13.45

Lotte Sodemann Sørensen, Universal Robots - Fastholdelse af talent

Som en af Fyns hurtigst voksende virksomheder, står Universal Robots overfor én kerneudfordring: Efter medarbejdere ansættes, bliver de headhuntet af andre virksomheder. Hør deres initiativer for at skabe en arbejdsplads, som medarbejdere ikke vil væk fra.

  • 13.45 - 14.15

Interview - Nana Bule og Lotte Sodemann Sørensen

Hør erhvervslederne tale om, hvordan man som leder i det private holder på de mest talentfulde medarbejdere.

  • 14.15 - 14.35

14.35

Pause med kage og netværk


Morten Albæk - Det meningsfulde arbejdsliv

I en moderne verden søger folk efter mening i deres arbejde. Hør en af Danmarks mest anerkendte filosoffers bud på, hvordan man som erhvervsleder skaber mening i sine ansattes arbejdsliv. 

  • 15.00 - 15.45

15.45

Tak for i dag


Vi formidler den seneste viden - du omsætter den til vækst

Viden til vækst er erhvervskonferencen for dig, der ønsker at skabe en arbejdsplads, som ansatte vælger og bliver i.

Du får et strategisk, taktisk og operationelt perspektiv på, hvordan du som leder i erhvervslivet får skabt en konkurrencedygtig arbejdskultur, der på den korte bane sparer rekrutteringsressourcer og på den lange bane øger innovation og resultater i forretningen.

Efter konferencen har du den seneste viden om tidens vigtigste tendenser inden for ledelse og er klar til at omsætte den til vækst.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rådgiver Jesper Bisgaard ved LearnX

tlf. +45 88 77 97 40 eller jeha@learnx.dk